|
NordAN ráðstevna, Norðurlandahúsið,
7. okt. 2005,
Hans Pauli Strøm, lstm
Alkohol- og narkotikapolitik
på Færøerne
Góðu fundarfólk, kære
Gabriel Romanus, orførande i NordAN, Tórbjørn Mikkelsen på vegne
af den færøske afholdsbevægelse, kære nordiske gæster.
Hjertelig velkomne til Færøerne, hjertelig velkomne til Torshavn.
I disse to dage vil der være
lejlighed til at udveksle viden, at dele erfaringer, og at få idéer
til, hvordan den fremtidige indsats i arbejdet mod rusmiddel-misbrug
kan planlægges, så denne indsats giver det mest udbytterige
arbejde og resultat.
Programmet varsler om en
varieret, intensiv og spændende konference. I denne forbindelse vil
jeg benytte lejligheden til at takke arrangørerne af konferencen
for dette imponerende arrangement. Udveksling af viden og erfaringer,
diskussion og udvikling af fælles holdninger er jo centrale
elementer på ethvert indsatsområde. Og jeg håber, at vore
nordiske gæster får lige så meget ud af deres besøg på vores øer,
som vi utvivlsomt vil få.
Erfaringerne har lært os,
at problemet med misbrug ikke reduceres i takt med, at velfærdssamfundet
udvikles.
Vi har en høj levealder, vores uddannelsesniveau bliver stadig
bedre og højere, og vores befolkninger har fri adgang til moderne
og effektivt sundhedsvæsen og til flere og flere sociale tjenester.
Men afhængigheden af alkohol og stoffer bliver ikke mindre udbredt,
samtidig med, at den materielle del af tilværelsen generelt bliver
bedre for større og større dele af vores befolkninger. Vi må altså
konstatere, at misbrug også er velfærdsproblem. Og vi må til
stadighed ruste os ud, så vi bliver bedre til at tackle dette
komplicerede problem, hvis konsekvenser er dybt tragiske på det
menneskelige plan, skadelige for sundhedstilstanden, og kostbare for
samfundet.
Afhængigheden af rusmidler
er altså et af de mindre heldige kendetegn ved vores moderne velfærdssamfund.
Spørgsmålet bliver så, hvordan vi som samfund forholder os til
dette kendetegn. For vi skal som myndigheder, og engagerede
frivillige borgere og organisationer for guds skyld ikke trække
resignerende på skuldrene og lade stå til. Vi må sammen finde
frem til den bedste vej til at reducere afhængighedsproblemet så
meget som overhovedet muligt.
Alkohol er det mest tilgængelige
rusmiddel, vi kender i vores del af verden. Disse stærke dråber er
blevet en så at sige naturlig del af vores kultur. Vi forbinder
alkohol med fritid, med socialt samvær. Vores hang til de våde
varer retfærdiggøres gerne med, at vi da har brug for at slappe
af, at koble fra. For mange af os gøres dette kanske bedst med et
lille glas i hånden. Men der er desværre ikke alle, der formår at
håndtere den udbredte brug af denne kostbare eller skæbnesvangre
drik. Og når brug bliver til misbrug, holder hyggen op. Når brug
bliver til misbrug, bør der handles.
Vi nordboere opfatter os
selv som meget moderate, og tillægger oftere sydlændinge stærke
tilbøjeligheder for vin og anden alkohol. Men historien viser, at
vi nord-boere er et ikke mindre tørstigt folkefærd. Og med en
svaghed for det umådeholdne. Denne tørst er ikke noget nyt fænomen.
Jeg kan ikke lade være med at dokumentere dette med et meget
nordisk citat, som også er meget gammelt Jeg kan se i programmet at
vore nordiske gæster skal på besøg i Kirkjubø i morgen – og
jeg ved garanteret, at efter besøget dér så ved I alt om Kong
Sverre, en af Norges mægtigste konger, der efter sigende blev født
og opvokset i Kirkjubø. Denne legendariske birkebeiner-konge advarede allerede i år
1186 sine landsmænd i Norge mod druk. I sin ”tale mod
drukkenskapen”, taler han om de handelsfolk, der har bragt vin til
byen, og om dem, som drikker til overmål:
”I må minnes hvordan det
er med drikken, hva den føder, og hva den dreper. …den som farer
med drikken, han forlater sit gods.
Det er den anden ulykke ved drikken at den ødelegger minnet, så
man glemmer alt man burde huske.
Det er den tredje at man da begjærer alle ting som man ikke har
rett til, og ikke reddes for å ta verken gods eller kvinner. Det følger
også drikken at den tretter legemet, (…) forderver blodet i alle
lemmer og ledd, gjør det ufrisk og ødelegger dermed al helse.
Og når den har ført det så langt at ødelagt er eiendom og helse
og vett, da egger den til å øde det som ennå ikke er drept, - men
det er sjelen”.
Disse tusinde år gamle ord
om alkoholens ødelæggende kræfter er tragisk nok endnu i vore
dage aktuelle. Det har I, der til daglig på en eller anden vis beskæftiger
jer med forebyggelse, for længst indset.
Forebyggelse foregår både på formelt politisk plan og i
menneskers bevidsthed. På politisk plan har vi mulighed for at
lovgive. Med lovgivning kan myndighederne regulere og kontrollere
salg, prisniveau, udskænkningssteder, reklame, for at nævne de
mere konkrete områder. På et mere overordnet niveau skal vi
arbejde med folkeoplysning om afhængighedens mange skadelige
konsekvenser.
Den færøske alkoholpolitik
kan karakteriseres som meget restriktiv. Prisregulering, monopolsalg
og begrænset udskænkning er myndighedernes hovedredskaber. I dag
ville der næppe være bred tilslutning hverken til yderligere
liberalisering eller til en mere restriktiv alkoholpolitik, hverken
blandt befolkningen eller politikere. Men vi må på den anden side
være åbne overfor og parate til at foretage de små løbende
justeringer, som altid vil være nødvendige for at vi ikke skal
udvikle en for stor afstand mellem lovgivningen og den folkelige
praksis.
Vi har på Færøerne med
tiden formået at finde frem til en konsensus om vor
alkohollovgivning og vor alkoholpolitik, og
i det forebyggende arbejde til en harmonisk balance mellem den
offentlige og den private filantropiske indsats i
forebyggelsesarbejdet.
For den største indsats i
det praktiske forebyggende arbejde foregår nemlig udenfor det
etablerede offentlige system. Det er således de frivillige
organisationer at takke, at misbrugere har adgang til behandling
herhjemme, i stedet for at skulle rejse den lange vej til udlandet
for at få professionel hjælp til at komme misbruget til livs. De
frivillige organisationer har udført pioner-arbejdet, og står i
mange tilfælde fortsat for driften af behandlingsstederne på Færøerne
i samarbejde med det offentlige, og med offentlig støtte. Akkurat
det samme er gældende for det forebyggende oplysningsarbejde i de
mange frivillige organisationer om de skadelige virkninger af
alkoholmisbrug. Æren for dette arbejde bør tildeles de mange
privat-personer og foreninger, der har investeret deres tid, deres
indsats og energi i kampen mod ødelæggende misbrug.
En tredje aktør i det
forebyggende arbejde på Færøerne er vores nationale
forebyggelsesråd, Fyribyrgingarráðið. De har i deres arbejde mod
misbrug arrangeret kampagner, samarbejdet med skoler og
ungdomsforeninger om oplysning, og samarbejdet med politiet om
forebyggelse af alkohol og stoffer.
Kære nordiske venner. I færøsk
politik er den nordiske dimension et meget fremtrædende kvalitetsmærke.
På det alkoholpolitiske område har de frivillige organisationer været
banebrydende for nordisk samarbejde og for udviklingen af fælles
nordiske synspunkter. Hvorimod et lignende samarbejde på de
nordiske landes officielle politiske niveau har haltet langt
bagefter. Derfor var det for mig en stor glæde at kunne være med
til de nordiske sundhedsministres møde i København i okt. 2004,
hvor det lykkedes at tage de første skridt til at formulere en fælles
nordisk alkoholpolitisk indsats. Og det var en særlig glæde at
kunne se de første frugter af dette samarbejde på de nordiske
social- og sundhedsministres møde i Torshavn i juni dette år.
Også vi har set med
bekymring på det pres, som alkoholpolitikken i de enkelte nordiske
lande har været udsat for gennem EU-udvidelsen og borttagningen af
undtagelsesreglerne i EU’s rejseindførselspolitik. Vi har set, at
handlingsrummet for at kunne føre en national alkoholpolitik, er
blevet presset kraftigt af EU, sådan som de store ændringer i
afgiftspolitikken i flere af de nordiske lande tyder på.
Derfor støtter vi fuldt ud, at man fra de nordiske lande så at
sige går til modangreb og samler sig om en nordisk alkoholpolitik
baseret på folkehelse- og sosialpolitiske prioriteringer fremfor
ensidige markeds- og konkurrencesynspunkter.
Det er vigtigt at pointere,
at stort forbrug af alkohol har ikke mindre sundhedsskadelig effekt
end tobak. Fra et folkesundhedssynspunkt er det derfor vigtigt at
begrænse et øget alkoholforbrug. Alkoholmisbrug er smertende og ødelæggende
både for samfundet og de enkelte misbrugere, deres pårørende, for
børn, der udsættes for vanrøgt, og uskyldige ofre for vold,
spritbilisme o.a.
På sundhedsministrenes særlige
møde i København i fjor blev der fremlagt forskningsresultater,
som blandt de effektive redskaber fremhævede:
- Vigtigheden af en minimumssalder for
adgangen til alkohol
- Offentlig styring af udstedelsen af
licenser til udskænkning og salg af alkohol
- En prispolitik med markante afgifter på
alkohol
- Og kontrol med spritbilisme, dvs lave
promillegrænser og kontrol i trafikken.
Specielt blev der peget på
to effektive midler:
- At kunne regulere adgangen ved begrænsninger
i åbningstiderne
- At have offentlige alkoholudsalg, der ikke
skal drives af profithensyn.
Disse forskningsresultater
understreger betydningen af, at et af de vigtige instrumenter i en
national folkehelsebaseret alkoholpolitik er selve
alkohollovgivningen.
Den færøske lovgivning kan
kort karakteriseres således:
Vi har et offentligt
monopol, med nogen få udsalgssteder omkring på øerne, hvilket
betyder, at ingen alkoholvarer distribueres i almindelige
detailbutikker.
Aldersgrænsen for at købe alkohol er 18 år.Ingen markedsføring
af alkohol er tilladt, det gælder også øl og vin.
Skal man trække det mest
grundlæggende element frem i denne færøske alkohollovgivning, så
er det en stadfæstelse af, at alkohol ikke omhandles som en
dagligvare, som alle andre varer, der købes og sælges, men som en
særlig vare, der involverer særlige sundhedsmæssige og sosiale
konsekvenser.
I modsætning til alkohol er
misbrug af andre rusmidler som narkotika et mere nyt fænomen på Færøerne.
Men vi ved at vi begynder at få et problem dér, det kan bla.a. ses
i ændringer i ungdomskulturen, i behandlingsinstitutionerne, og i
politiets beslaglæggelser ved ulovlig rejseimport. På den anden
side viser ESPAD undersøgelserne blandt de unge i 9. skoleklasse,
med tal både fra 1995, 1999 og 2003, at brugen af narkotiske midler
endnu er meget lav, sammenlignet med nordisk og europæisk niveau,
og at der ikke er ske store ændringer i forbruget i denne periode.
Her er de politiske
holdninger krystalklare på Færøerne. Vi vil under ingen omstændigheder
tolerere, at vi får en voksende udbredelse af narkotiske midler på
Færøerne. Vi vil gøre alt for at holde importen nede på et
absolut minimum, og vi vil anstrenge os for at fremme oplysning og
stimulere de holdninger blandt vor ungdom, som kan forhindre at
brugen af narkotiske rusmidler bliver en del af ungdomskulturen.
Derfor er vi meget glade for, at vort forebyggelsesråd nu i dette
efterår går i gang med en kampagne blandt vor skoleungdom, lærere
og forældre.
Vi siger som Kong Sverre, at
”det følger drikken at den tretter legemet, forderver blodet i
alle lemmer og ledd, gjør det ufrisk og ødelægger dermed al helse”.
Derfor vil bekæmpelsen af alkohol- og narkotikamisbrug være et af
elementerne i den nye folkehelsepolitiske handlingsplan, som om kort
tid vil blive lagt for lagtinget, med det formål at forbedre vor
livskvalitet, at skabe positive rammer for vor tilværelse, fremme
trivsel og velvære, og som fremmer folkets muligheder for at leve
et rigt og værdigt liv.
Jeg takker for opmærksomheden
og ønsker jer en god og udbytterig konference – jeg er nødt til
at forlade jer nu, for at være klar til at svare på de mange spørgsmål
som tingets medlemmer vil stille i dagens førstebehandling af vort
forslag til ny finanslov for det kommende år.
|